Sommeren 2018
”Hvad er kræft”…? Et spørgsmål jeg i mange år har søgt svaret på!
Spørgsmålet rejste sig første gang for mig i midten af 80’erne da min far blev syg af kræft og jeg gik ofte rundt og spurgte mig selv, hvad er kræft?
En 13-årig dreng ved ikke hvad kræft er, Google var ikke opfundet og det var ikke sådan noget man snakkede om i hverdagen. Jeg fandt aldrig svaret og igennem årene er spørgsmålet dukket op med jævne mellemrum uden jeg kunne svare på det.
Hvis en 13-årig knægt i dag spurgte mig ”hvad er kræft”? Ville mit svar nok være noget i retning af følgende:
”Kræft er sådan en lille satan der kravler rundt inde i kroppen, nogle gange gør den skade, andre gange gør den ikke. Men den er er stort set umulig at få ud af kroppen, fordi den hele tiden er i bevægelse. 24 timer i døgnet, 365 dage om året, kravler den rundt derinde uden andet formål end at lave skade. Den gør intet godt for os og vil måske ende med at tage livet af os. Som barn ønsker vi os mange ting, men kræft er der ingen der ønsker sig. Jeg håber du aldrig vil møde den lille satan til kræften, for den tager altid de bedste af os.”
Min far døde desværre af kræft d. 25. juli 1986 og efterlod min mor alene med os fire knægte. Jeg var selv fyldt 14 år to dage inden. Min far blev 47 år og så slutter det hele bare med et… Sidst jeg tjekkede mit eget stelnummer, stod der 46 år og jeg har en forventning om at jeg er ca. halvvejs igennem mit liv. Nu her halvvejs igennem mit eget liv, har kræften endnu engang sneget sig tæt på og min kære svigerinde kæmper nu kampen mod kræften på andet år.
Hver eneste morgen står mange hundrede af danskere ud af sengen, med ønske om at de netop i dag finder metoden der kan bekæmpe kræften en gang for alle.
Men mange tusind danskere, står op hver morgen, ramt af kræften, med samme ønske som forskerne og med håbet at det netop er i dag det sker. Et ønske om at vende tilbage til hverdagen med familien, vennerne, kollegaerne uden at skulle tænke på sygdommen hvert eneste minut indtil de går i seng. Selv når de sover, så raser kræften i kroppen og dermed fortsætterne smerterne, angsten og tankerne hele natten igennem. Et ønske om at forlade hospitalssengen eller Hospice, gå ud i naturen og nyde fuglenes sang, hundens bjæffen eller vindens susen i trætoppene. Et ønske om se deres børn vokse op, sidde på bænken og kigge ud over parken, rejse en tur til udlandet og nyde en forlænget weekend med deres kære. Et ønske om blot at komme tilbage til livet hvor de var, inden sygdommen ramte dem, derude i den vidunderlige verden alle vi andre lever i.
Jeg har valgt at bruge meget af min tid på dette projekt, med et ønske om at lægerne og forskerne en dag får knækket koden så vi kan blive fri for kræft.
Min fortolkning af kræften kan nok ikke dokumenteres videnskabeligt, så det er min helt egen fortolkning og andre har måske fundet et andet svar på spørgsmålet.
I skal ikke gøre det for min skyld, I skal gøre det fordi I ønsker at støtte et rigtigt godt formål og fordi I ønsker en bedre hverdag for de personer der er ramt af ”den lille satan”. Sammen kan vi gøre en forskel, sammen kan vi forhåbentligt med tiden få overtaget over kræften, alene kan vi ikke gøre en dyt! Og hvis I ikke vil gøre det for den gode sags skyld, så skal I gøre det for min skyld alligevel.